
Fremtiden er i de unges hænder
Alligevel ender en voksende gruppe af unge studenter som ufaglærte. Hver femte af landets studenter har hverken afsluttet eller påbegyndt en uddannelse fem år efter deres studentereksamen.
Med støtte fra Tietgenfonden
Fremtidsskaber er en del af udviklingsprojektet ”Hånd om generation ufaglært”
Fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudser en mangel på 99.000 faglærte i Danmark inden 2030 og et overskud af 59.000 ufaglærte arbejdere uden beskæftigelse.
At få hånd om den nye voksende målgruppe af ufaglærte studenter kræver helt nye indsatser og traditioner, der kan gøre op med de umiddelbare kortsigtede fordele ved at vælge en ufaglært karrierevej. Med støtte fra Tietgenfonden kan Fremtidsskaber blive en ny tradition på danske gymnasieskoler.
Foruden støtten fra Tietgenfonden kvalificeres Fremtidsskaber ved at inddrage eksisterende viden og erfaringer fra andre rollemodelskoncepter og ved at samarbejde med Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO), som står bag rollemodelskonceptet Vejen til en erhvervsuddannelse til grundskolen. EEO varetager uddannelsen af rollemodeller til Fremtidsskaber.
Projektet ”Hånd om generation ufaglært” dykker også ned i, hvad der motiverer studenter til at vælge en erhvervsuddannelse efter deres studentereksamen eller et sabbatår. Desuden sigter projektet mod at få en forståelse for de barrierer, virksomheder står over for i processen med at opkvalificere ufaglærte medarbejdere til faglærte.
