
Bliv rollemodel

For at blive rollemodel skal du :
- Have afsluttet en studentereksamen og efterfølgende valgt at gå den faglærte vej
- Være max. 28 år
- Enten være i gang med eller have afsluttet en erhvervsuddannelse og være i job
- Deltage i en bootcamp, hvor du lærer at holde oplæg og prøver Fremtidsskaber-Udfordringen

Som rollemodel får du :
- Mulighed for at inspirere andre unge
- Professionel træning i at holde oplæg
- Kompetencer til dit CV
- Et netværk af andre unge faglærte
- En sjov og lærerig bootcamp
FAQ
Fremtidsskaber er et pilotprojekt og i perioden 2024-2026 gennemføres mindst 5 gymnasiebesøg.
Når du bliver rollemodel i Fremtidsskaber, bliver du også automatisk en del af rollemodelkorpset i indsatsen Vejen til en Erhvervsuddannelse og har derfor mulighed for også at holde oplæg på grundskoler. Det er frivilligt, hvor mange besøg du deltager i.
Inden du tilmelder sig som rollemodel, skal du have opbakning fra din arbejdsplads.
Med dig som rollemodel, bidrager arbejdspladsen til at nedbryde fordomme og oplyse unge i gymnasie- og grundskolen om erhvervsuddannelser. Det får flere unge til at se mulighederne med en erhvervsuddannelse. Samtidig er det gratis reklame for arbejdspladsen og faget, og på den måde kan det faktisk gavne alle , at du er rollemodel.
Arbejdspladsen får lønkompensation for de timer, du bruger på gymnasie- og grundskolebesøg, inklusiv transporttid.
Indtil du fylder 29 år, kan du være rollemodel, så længe du har lyst. Vi forventer dog, at du er med i mindst 3 måneder, efter du har været på bootcamp og i hele pilotperioden for Fremtidsskaber (2024-2026).
Hvis du i perioder har ekstra travlt på arbejdet eller på uddannelsen, kan du naturligvis godt holde en pause som rollemodel. Det skal blot aftales med teamet bag Fremtidsskaber.
Gymnasiebesøgene i pilotprojektet kommer til at være fastlagte i god tid, så du og din arbejdsplads kan planlægge efter det.
I forhold til grundskolebesøg sender teamet bag Vejen til en Erhvervsuddannelse et skema ud for den kommende måned 3 uger inden d. 1. i hver måned. Inden da skal rollemodellerne have givet besked om, hvilke dage de ikke kan tage skolebesøg.
Når en rollemodel skal på gymnasie- eller skolebesøg, betaler vi lønkompensation for det samlede antal timer, du har været væk fra arbejde, inkl. transporttid.
Kan du ikke nå på arbejde før og/eller efter besøget, betaler vi kompensation for det antal timer, du skulle have været på arbejde den dag.
Kompensationen svarer til din timeløn inkl. pension og ferietillæg.
Lønkompensation kan udbetales på to måder:
1) Virksomheden opkræver lønkompensation gennem faktura
I fakturaen skal det fremgå hvilke dage og hvor mange timer, rollemodellen har været på skolebesøg. Faktura sendes til rollemodel@eeo.dk
2) Rollemodellen får udbetalt lønkompensation på sin nemkonto
Rollemodellen udfylder selv en timeseddel i slutningen af hver måned for de timer han/hun har brugt på skolebesøg. Som arbejdsgiver kan man dermed trække de timer fra rollemodellens løn.
Som rollemodel er du selv ansvarlig for transporten til og fra skolebesøg.
Efter et skolebesøg udfylder du en kørselsrefusionsseddel og sender den til rollemodel@eeo.dk. Kører du i bil er taksten 2 kr./km. Benytter du offentlig transport sendes bilag sammen med kørselsrefusionssedlen.